Dansk formandskab tager første skridt til aftale om mere gennemskuelige boliglån for EU’s forbrugere

Publiceret 31-05-2012

Nye EU-regler stiller krav om, at udbydere af boliglån i EU skal sikre bedre information til forbrugerne og grundigere kreditvurderinger i forbindelse med optagelse af boliglån. Samtidig bliver det nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvor det bedst kan betale sig for dem at optage boliglån. Det er kernen i det nye såkaldte boligkreditdirektiv. Det danske formandskab leder forhandlingerne af direktivet, og har netop fået mandat i ministerrådet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Et nyt boligkreditdirektiv skal bidrage til i højere grad at sikre, at forbrugerne har råd til de boliglån, som de får tilbudt og optager. Direktivet er desuden med til at skabe mere gennemsigtighed for forbrugere, som skal vælge boliglån.

Det danske formandskab leder forhandlingerne af direktivet, og har netop fået mandat i ministerrådet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.   

Konkret indfører forslaget ensartede krav til, hvilke oplysninger udbydere af boliglån skal give til forbrugerne i forbindelse med optagelse af lån til fx boligkøb, skærpede regler om kreditvurdering af låntagere, regler om kompetencekrav til långivere samt regler for ydelse af boliglån på tværs af grænserne i EU.

Det skal sikre, at forbrugerne får et højt niveau af informationer i hele EU, og at forbrugerne i højere grad er i stand til at sammenligne forskellige udbydere af boliglån på tværs af markedet – og på tværs af EU’s landegrænser.

Direktivet ændrer ikke væsentligt ved de eksisterende danske regler, som allerede i dag sikrer forbrugerne et højt niveau af informationer og beskyttelse, når de optager boliglån.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager:

Jeg er tilfreds med, at det danske formandskab har nået endnu et vigtigt resultat på det finansielle område, og at vi nu har taget første skridt mod at skærpe kravene til udbyderne af boliglån, så vi styrker forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet med boliglån og vælge det lån, som er bedst for dem.
Jeg forventer, at reglerne vil bidrage til mere konkurrence på tværs af landegrænserne til gavn for kunderne i forbindelse med optagelsen af boliglån, fordi de øger gennemsigtigheden og gør det nemmere for udbyderne at udbyde lån på tværs af grænserne.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Vi har set i forbindelse med den finansielle krise, at der er blevet ydet lån til forbrugere, som ikke har haft en tilstrækkelig robust økonomi. De nye regler vil bidrage til, at vi undgår overdreven gældsætning. Det er et vigtigt element i forhold til at understøtte en sund økonomisk udvikling, forebygge nye finansielle kriser og understøtte den finansielle stabilitet.
I Danmark har vi allerede regler på plads om information og rådgivning af kunderne i forbindelse med optagelsen af boliglån. Informationsforpligtelserne i direktivet er derfor ikke nye set i en dansk kontekst. Det er meget positivt, at vi nu tager første skridt til at hæve niveauet for forbrugerbeskyttelsen i hele EU på området, da udviklingen på boligmarkedet i de enkelte lande har betydning for den økonomiske udvikling i de øvrige lande.

Fakta

Konkret indeholder forslaget følgende centrale elementer, der skal skabe et ensartet beskyttelsesniveau for alle forbrugere i EU og etablere lige konkurrencevilkår for udbydere af boliglån på tværs af grænserne.

Direktivet fastsætter regler om forbrugerbeskyttelse og krav om, at alle låneformidlere skal have en godkendelse hos den relevante tilsynsmyndighed. Låneformidlere er de, der tilbyder forbrugerne lån, uden at de selv yder lånene. I Danmark vil låneformidlere således typisk være pengeinstitutter, som allerede i dag er under tilsyn. Dette er imidlertid ikke tilfældet i alle EU medlemsstater.

For at sikre, at ansatte hos långivere og låneformidlere har de fornødne kompetencer og den viden, der skal til, for at kunne informere og rådgive tilstrækkeligt om de lån, de tilbyder til deres kunder, stilles der i direktivet krav til de minimumskompetencer, som den ansatte skal besidde. De ansatte skal fx have passende kendskab til de låneprodukter, der findes på markedet samt kendskab til forbrugerlovgivningen.      

Forslaget indebærer desuden regler, som skal sikre at forbrugerne får korrekt information forud for optagelsen af et boliglån. Fx indeholder direktivet krav om, at reklamer skal indeholde prisoplysninger og vilkår for det pågældende lån. Det skal sikre, at kunderne allerede på et tidligt tidspunkt kan se, hvad der er for et produkt, de står overfor.

Derudover skal forbrugeren inden vedkommende skriver under på en låneaftale have en række meget detaljerede oplysninger om det lån, som de overvejer at optage. Disse oplysninger skal gives i et standardiseret informationsdokument, som gør det muligt at sammenligne forskellige låneprodukter på tværs.

Direktivet stiller også krav om, at långivere og låneformidlere skal forklare forbrugeren, hvordan det enkelte lån er sammensat set i forhold til den enkelte låntagers økonomiske situation. Det skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om lånet passer til hans eller hendes præferencer og økonomi.

Der indføres endvidere krav om, at der skal foretages en grundig kreditvurdering af den enkelte kunde. Det betyder, at långiveren er forpligtet til at vurdere kundens økonomi og vedkommendes muligheder for at tilbagebetale lånet. Det skal forhindre overdreven gældsætning blandt de europæiske forbrugere.

Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal rådgives om, hvis en långiver eller låneformidler yder rådgivning i forbindelse med optagelsen af et boliglån. Medlemsstaterne har i den forbindelse mulighed for at indføre en forpligtelse til, der altid skal rådgives om boliglån samt at långivere skal advare den enkelte forbruger imod at optage et lån, hvis dette lån ikke passer til vedkommendes økonomi.

Der sker ikke væsentlige ændringer af de eksisterende danske regler, som allerede i dag understøtter et højt niveau for forbrugerbeskyttelse. I stedet medfører direktivet en forøgelse af forbrugerbeskyttelsen i det øvrige Europa.