De erstatter Jakob Brogaard, der er udtrådt samtidig med sin udtræden af bestyrelsen i Finansiel Stabilitet A/S, og Lise Kaae, som er udtrådt som følge af, at hun er blevet valgt til bestyrelsen i Svenska Handelsbanken.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:
"Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg har udpeget to erfarne og kompetente medlemmer til Finanstilsynets bestyrelse. Preben Lund Hansen har som forhenværende direktør i Sydbank omfattende erfaring fra et SIFI-pengeinstitut og stor indsigt i den finansielle sektor. Marianne Rørslev Bock har økonomisk indsigt og ledelsesmæssig erfaring som statsautoriseret revisor og økonomidirektør i Brødrene Hartmann A/S. Jeg vil samtidig takke Jakob Brogaard og Lise Kaae, der er udtrådt af Finanstilsynets bestyrelse, for deres virke i bestyrelsen."
Bestyrelsen består hermed af følgende medlemmer:
- Professor, dr.jur. Københavns Universitet Mads Bryde Andersen (formand)
- Professor, Ph.d. CBS David Lando (næstformand)
- Viceguvernør i Sveriges Riksbank Kerstin af Jocknick
- Fhv. direktør i Topdanmark Jan Hoffman
- Fhv. direktør i Sydbank Preben Lund Hansen
- Økonomidirektør i Brødrene Hartmann A/S, Marianne Rørslev Bock
- Vicedirektør i Danmarks Nationalbank Jens Lundager