Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen udtaler i den forbindelse:
"Grundlæggende handler det styrkede banksamarbejde og den styrkede finansielle regulering om at skabe en god ramme for en sund banksektor i EU og eurolandene efter erfaringerne under finanskrisen. I mange europæiske lande var det skatteyderne, som stod i første række, når regningen for de krakkede banker skulle betales. Sådan må det ikke blive igen."
"Det nye banksamarbejde bygger grundlæggende på den model, vi selv har udviklet i Danmark: Hvis en bank krakker, så er det bankerne selv og bankens kreditorer, som skal betale regningen."
"Vi er et lille land med en stor banksektor, og deltagelse i bank-samarbejdet kan forankre et i forvejen stærkt tilsyns- og krisehåndteringsregime i en stærk fælles europæisk ramme.
"Det styrkede banksamarbejde kan yde et bidrag til finansiel og økonomisk stabilitet, som også vil være til gavn for Danmark."
"På den baggrund mener vi i udgangspunktet, at det vil være en fordel for Danmark at deltage i det styrkede banksamarbejde. Vi vil tage endelig stilling til dansk deltagelse, når vi har set, hvordan samarbejdet fungerer i praksis, og når der er sket de nødvendige afklaringer."
Det vurderes i rapporten, at der samlet set er meget, der taler for, at det vil være i dansk interesse at deltage i det styrkede banksamarbejde.
Rapporten peger på, at dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde vil kunne styrke Danmarks interessevaretagelse i EU, ikke mindst i forhold til udviklingen i lovgivningen på det finansielle område. Derudover vil deltagelse kunne give adgang til en større ”fælles forsikringsordning” for danske kreditinstitutter, hvilket vil være relevant i ekstraordinære situationer, hvor der opstår store tab i banksektoren. Rapporten peger derudover på, at en mere ensartet praksis for tilsyn og afvikling inden for samarbejdet kan styrke konkurrencen i det indre marked.
Der er samtidig nogle områder, hvor yderligere afklaring vil være hensigtsmæssig.
På nogle områder vil yderligere afklaring først og fremmest ske i takt med, at der opbygges erfaringer med det styrkede banksamarbejde. Det gælder bl.a. spørgsmål om ECB’s og afviklingsinstansens praksis og beslutningsproces. Dertil kommer, at der kan komme større klarhed om håndteringen af de økonomiske udfordringer, herunder ikke mindst de statsfinansielle, i visse europæiske lande, som kan påvirke sundhedstilstanden i de pågældende landes banker.
På andre områder vil afklaring skulle tilvejebringes gennem nærmere drøftelser med ECB, afviklingsinstansen og Kommissionen. Det drejer sig særligt om behandlingen af dansk realkredit og Styrelsesrådets mulighed for at træffe beslutninger om makroprudentielle værktøjer i Danmark uden om Tilsynsrådet. De fornødne afklaringer om behandlingen af dansk realkredit, makroprudentielle beslutninger mv. inden for samarbejdet bør foreligge, inden der træffes beslutning om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig det styrkede banksamarbejde.
Parallelt med udarbejdelsen af rapporten har Justitsministeriet vurderet, at der med en deltagelse i det styrkede banksamarbejde ikke overlades beføjelser som omtalt i Grundlovens § 20.
Rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde
Justitsministeriets vurdering
Kontakt i Økonomi- og Indenrigsministeriet: Sigga Nolsøe, pressechef, 22 26 95 07 sno@oim.dk
Kontakt i Erhvervs- og Vækstministeriet: Søren Møller Nielsen, pressesekretær, 22 44 50 60 smn@evm.dk