Finanstilsynets har den 29. juni 2016 vurderet, at de udpegede SIFIer fortsat opfylder kriterierne for at være SIFIer.
De danske SIFI er således følgende (første gang udpeget som SIFIer den 19. juni 2014): Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S og DLR Kredit A/S. Ligeledes er følgende tre færøske institutter SIFIer (første gang udpeget den 30. november 2015): BankNordik, Eik Banki og Norðoya Sparikassi.
SIFI-bufferkravet og sammenhængen til instituttets systemiskhed, der beregnes af Finanstilsynet i forbindelse med udpegningen af SIFIer, fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.
Tabel 1 – SIFI-bufferkrav for 2017 for danske SIFIer
|
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-bufferkrav
|
Kategori 1
|
≤ 5
|
DLR Kredit A/S (1,9)
Sydbank A/S (3,6)
|
1,0 pct.
|
Kategori 2
|
[5-15[
|
Jyske Bank A/S (9,6)
|
1,5 pct.
|
Kategori 3
|
[15-25[
|
Nordea Bank Danmark A/S (17,1)
Nykredit Realkredit A/S (19,2)
|
2,0 pct.
|
Kategori 4
|
[25-35[
|
-
|
2,5 pct.
|
Kategori 5
|
≥ 35
|
Danske Bank A/S (36,0)
|
3,0 pct.
|
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet, på baggrund af årsregnskabet fra 2015. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
Tabel 2 – SIFI-bufferkrav for 2017 for færøske SIFIer
|
Systemiskhed
|
Institutter
|
SIFI-bufferkrav
|
Kategori 1
|
≤ 5
|
-
|
1,0 pct.
|
Kategori 2
|
[5-15[
|
Norðoya Sparikassi (5,6)
|
1,5 pct.
|
Kategori 3
|
[15-25[
|
Eik Banki P/F (18,6)
P/F BankNordik (23,8)
|
2,0 pct.
|
Kategori 4
|
[25-35[
|
-
|
2,5 pct.
|
Kategori 5
|
≥ 35
|
-
|
3,0 pct.
|
Anm.: Tallene i parentes angiver instituttets systemiskhed, beregnet af Finanstilsynet, på baggrund af årsregnskabet fra 2015. SIFIernes systemiskheden er offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.
Kravet vil blive gradvist indfaset i perioden 2015-2019 i overensstemmelse med tabel 2.
Tabel 2 – Indfasning af SIFI-bufferkrav (pct.)
|
2015
|
2016
|
2017
|
2018
|
2019
|
Kategori 1
|
0,2
|
0,4
|
0,6
|
0,8
|
1,0
|
Kategori 2
|
0,3
|
0,6
|
0,9
|
1,2
|
1,5
|
Kategori 3
|
0,4
|
0,8
|
1,2
|
1,6
|
2,0
|
Kategori 4
|
0,5
|
1,0
|
1,5
|
2,0
|
2,5
|
Kategori 5
|
0,6
|
1,2
|
1,8
|
2,4
|
3,0
|
Kravene skal sikre, at SIFIer i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien. Kravene er således fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark og på Færøerne.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.
SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.
Erhvervs- og vækstministeren vil hvert år vurdere SIFIernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed. Hvis et SIFI bliver mere eller mindre systemisk, vil instituttets SIFI-bufferkrav blive justeret i overensstemmelse med modellen, som fremgår af tabel 1. Instituttet skal leve op til et eventuelt højere krav ved udgangen af det pågældende år, der er ændringer i dets systemiskhed.
Kontaktperson: Lars Erik Skovgaard, tlf.: 91 33 70 17