Regeringen frigav den 12. marts den kontracykliske kapitalbuffer for at holde hånden under udlånet til danske lønmodtagere og virksomheder. Dermed blev bufferen reduceret fra 1,0 pct. til 0 pct., hvilket betød, at bankernes udlånskapacitet blev øget med i størrelsesordenen 200 mia. kr.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
"Ved at frigive bufferen i marts viste regeringen, at vi bruger bufferen sådan som, den er tiltænkt, nemlig til at kunne sørge for, at bankerne kan give en hjælpende hånd til lønmodtagere og virksomheder, der er i en svær situation. Bufferen har altså vist sig som et godt redskab i den uforudsete krise, som udbruddet af covid-19 har medført.
Der er heldigvis faldet mere ro på de finansielle markeder siden marts, men jeg mener, at det er fornuftigt at vente med at genopbygge bufferen igen, da usikkerheden i økonomien stadig er stor. Jeg noterer mig, at Risikorådet vurderer, at bufferen tidligst skal genopbygges i 2021”
Den kontracykliske kapitalbuffer er et kapitalkrav til penge- og realkreditinstitutternes polstring, der varierer med den økonomiske udvikling. Kravet øges, når det går godt og reduceres, når tiderne vender. Når bufferen er positiv, bindes der ekstra kapital i institutterne. Når bufferen frigives i dårligere tider, kan der tæres på denne kapital.
Formålet med den kontracykliske kapitalbuffer er at understøtte udlånet ved at frigive hele eller dele af bufferen i dårlige tider. Det bidrager til at forebygge, at der opstår en situation, hvor bankerne ikke kan låne ud til sunde kunder.
Erhvervsministeren fastsætter hvert kvartal de kontracykliske buffersatser for Danmark, Grønland og Færøerne. Mens bankerne i udgangspunktet har et år til at indstille sig på et øget krav til bufferen, så kan den frigives – altså reduceres eller nulstilles – øjeblikkeligt, hvis det bliver nødvendigt.
For Grønland og Færøerne fastsættes buffersatsen fortsat til 0 pct.
Kontakt:
Presserådgiver i Erhvervsministeriet Ulrik Scheibye på mail ulrsch@em.dk eller telefon 91 33 70 17 for yderligere information.